Vindmølleenergi laver varmt vand til Gørding

Bestyrelsen hos Gørding Varmeværk har valgt en nøglefærdig løsning, der omfatter levering og installation af en 8MW, 10KV elektrodekedel med vandbehandlingsanlæg. Denne type kedel giver dem en fleksibel og kompakt enhed, der kan installeres i deres eksisterende bygninger.

 

Parat electric boiler installed installed at Gørding District heating company

 

Elkedel-samarbejde mellem AS SCAN og Tjæreborg Industri

AS SCAN har siden 2010 arbejdet tæt sammen med den norske kedelproducent Parat Halvorsen, og Tjæreborg Industri omkring elkedelleverancer til fjernvarmeindustrien. Gennem dette samarbejde tilbyder vi højspændingselektrodekedler til både varmt vand og damp. Et vellykket samarbejde, hvor vores forskellige kompetencer supplerer hinanden godt. Det kom blandet andet til udtryk i det seneste kedelprojekt for Gørding Varmeværk.

 

Gørding Fjernvarme har en ambitiøs bæredygtig strategi

Indtil 2012 brugte Gørding Varmeværk udelukkende flis. For at sikre, at deres forbrugere også i fremtiden kunne få billig, grøn varme, investerede de i et stort solfangeranlæg. Den nye elkedel er dermed endnu et skridt på vejen mod en endnu mere sikker, stabil og klimavenlig varmeforsyning. Med kombinationen af flis, solvarme og elkedler kan varmeværket tilpasse varmeproduktionen efter, hvor omkostningerne er lavest. Med den nyinstallerede elektrodekedel har Gørding Varmeværksleder, Jes Skaarup, således fået flere strenge at spille på.

 

District heating manager in front of a Parat electric boiler

 

"Vi er rigtig glade for vores nye kedel. Det har hele vejen igennem været en fornøjelse at arbejde med både Tjæreborg, Parat og SCAN, hvor der altid har været en god dialog. Faktisk blev de spørgsmål, der kom hen ad vejen, ofte drøftet over en kop morgenkaffe og en bid brød. Nu glæder jeg mig bare til, at vinden begynder at blæse, så vi kan bruge billig vindmøllestrøm til at lave varmt vand i vores nye elkedel", siger Jes Skaarup.

 

En elkedel er en god investering

Kapitalinvesteringen i en elkedel pr. MW varmeeffekt er noget lavere end andre varmeløsninger. En el-kedelløsning er utrolig fleksibel og kan starte meget hurtigt op, når elpriserne er favorable. Derudover kan kedlen fungere som både reservelast og spidslastenhed. Samlet set gør det det til en fornuftig investering, der kan betale sig på kort sigt.

 

Parat control panel at gørding district heating company

Parat boiler in sunlight

Send an e-mail