AS SCAN overtager aktiemajoriteten i Jysk Montage, fordi vi har vokseværk og har brug for flere stærke kompetencer til at, hjælpe med en fortsat planlagt vækst de kommende år. Vi oplever markant vækst i alle vores forretningsområder og har derfor valgt at investere i nye kollegaer i Lemvig for at understøtte vores fortsatte udvikling.

 

AS SCAN vil derfor fra 30. juni 2025 overtage 75% af aktiemajoriteten i Jysk Montage 2021 ApS som er placeret i Lemvig. De resterende 25% ejerandele vil fortsat ligge hos Flemming Kamstrup Hansen, som fortsætter som Fabrikschef i Jysk Montage.

 

Jysk Montage er et smedefirma, der blev etableret i 1993. De udfører alle former for smedearbejde, rør- og maskininstallationer samt komplette anlæg. I dag beskæftiger virksomheden 23 kompetente medarbejdere og har en stærk lokal forankring i Lemvig.

 

AS SCAN har således fremover mulighed for at tiltrække og udvide antallet af medarbejdere i såvel Hvide Sande som Lemvig.

 

”Vi glæder os utroligt til at få vores nye kollegaer i Lemvig som en del af AS SCAN familien. Jysk Montage har mange kompetente medarbejdere som bliver en gevinst for AS SCAN og vores kunder” udtaler Administrerende Direktør Michael Ørts Vejlgaard hos AS SCAN.

 

”Personligt glæder jeg mig til at blive en del af noget større, og komme med på en spændende rejse sammen med AS SCAN. Jeg er sikker på det bliver en gevinst for Jysk Montage og alle vores mange dygtige medarbejdere og eksisterende kunder” udtaler Flemming Kamstrup Hansen.

Eventuelle spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til følgende hos AS SCAN:

Adm. Direktør Michael Ørts Vejlgaard Mobil 24434146

Bestyrelsesformand Jan Jakobsen Mobil 23422628

Selskabets AS SCANs historie starter i 1962 under navnet Havnens Motor Værksted, hvor hovedaktiviteten var reparation af skibe for de lokale fiskere i og omkring Hvide Sande. Selskabet har efterfølgende taget navneforandring til AS Scan A/S og udviklet produktprogrammet til både Maritime, Industri og Energi kunder.

Send an e-mail