Salg af tekniske løsninger til erhvervsfartøjer

Hos AS SCAN søger vi endnu en maritim sælger til vores forretningsområder Scan Winch og Scan Steering. Stillingen har fokus på salg af spil- og styremaskiner til erhvervsfartøjer worldwide. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kunder, vores tekniske afdeling og underleverandører.

 

Du bliver en del af salgsarbejdet fra den indledende dialog og behovsafklaring til det færdige tilbud og den efterfølgende opfølgning. Stillingen egner sig både til dig med erfaring – og til dig, der er tidligere i din karriere og har lyst til at lære.

 

Dine primære ansvarsområder

Dine opgaver vil blandt andet være:

 

  • Kontakt og dialog med nye og eksisterende kunder
  • Udarbejdelse af kundetilpassede løsninger i samarbejde med vores teknikere
  • Indhentning og strukturering af priser og tilbud fra underleverandører
  • Kalkulation og beregning af tilbud
  • Udarbejdelse af detaljerede og gennemarbejdede tilbudsbeskrivelser
  • Registrering og opfølgning på tilbud

 

Din profil

Du har interesse for tekniske løsninger og trives med at arbejde struktureret og detaljeorienteret. Det er ikke et krav, at du har arbejdet med lignende salg tidligere – det vigtigste er, at du har en teknisk forståelse, er fortrolig med Excel og har lyst til at arbejde med salg.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk interesse eller baggrund – fx fra uddannelse eller job
  • Er fortrolig med Excel og arbejder struktureret med tal og data
  • Har lyst til at arbejde med salg og kundedialog
  • Kan tage ansvar for egne opgaver og samtidig samarbejde tæt med kolleger på tværs af afdelinger

 

Vi tilbyder

Hos AS SCAN bliver du en del af et ungt, åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej fra idé til beslutning. Du får gode ansættelsesforhold, helbredsforsikring og attraktive personalegoder.

 

Derudover tilbyder vi gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i et teknisk stærkt miljø. Du vil få grundig oplæring og løbende sparring med erfarne kolleger. Vi har fleksibilitet i planlægningen af arbejdslivet og lægger vægt på den enkelte medarbejder samt en sund balance mellem arbejde og privatliv.

 

Arbejdssted

Arbejdet vil primært foregå på vores hovedkontor i Hvide Sande, Vestjylland. Det er derfor en forudsætning, at du er bosat i det vestjyske.

 

Om AS SCAN

AS SCAN er en dansk virksomhed med hovedkontor i Hvide Sande og omkring 60 medarbejdere. Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer vi avancerede mekaniske løsninger og stålkonstruktioner til kunder inden for maritim, vind og industri. Vores løsninger er kendetegnet ved høj kvalitet, driftssikkerhed og tæt dialog med kunden.

 

Ansøgningsfrist

Ansætter løbende


Kontakt information
Michael Vejlgaard
Mail: mv@as-scan.com
Mobil: +45 2443 4146

Lokation
Hvide Sande

Startdato

Snarest

Send an e-mail